Velkommen til endnu en udgave af Pressalits årsprofil. Vi glæder os til at vise dig, hvad der er sket i virksomheden i det forgangne år og fortælle om, hvad der rører sig i
Pressalit lige nu.
Året 2011 har i mere end én forstand handlet om mennesker. Måske blev det allermest tydeligt, da vi i efteråret vandt den eftertragtede CSR People Prize for virksomheder med mere end 100 medarbejdere. Det var en stor ære at modtage denne pris, som for alvor viser, at Pressalits årelange strategiske arbejde med Corporate Social Responsibility og udvikling af mennesker i virksomheden har givet genlyd i vores omverden.
Som forretning gennemgår Pressalit en stor forandring i disse år. Investeringer i produktionsteknologi, it-systemer og ikke
mindst udvikling af nye produkter fylder meget og stiller krav til, at organisationen også udvikler sig. I denne årsprofil kan du naturligvis tage et kig på nogle af årets nye produkter – men du kan også læse om, hvordan vi konstant arbejder med at forbedre vores tilstedeværelse på messer, med optimering af vores præsentation af produkterne i butikkerne samt ikke mindst med at tilegne os den viden, der ligger til grund for alt vores udviklingsarbejde.