Nymosehave

Gentofte
Plejecenteret Nymosehave i Gentofte download pdf

Nymosehave fremtidssikrer sig

Plejecentret Nymosehave i Gentofte har i 2011 taget 20 nye lejligheder i brug og råder nu over 93 boliger. Den oprinde-lige del af centret med 41 boliger er indrettet i 1989 i bygninger, der i 1950 blev opført som skole. I 1999 blev der opført yderligere 32 boliger. De nye lejligheder er på 65 kvadratmeter.

- Det er vigtigt, at beboerne kommer til nogle rammer, som de kan genkende – altså boliger med eget køkken og bad og to værelser. Samtidig har vi fokuseret meget på, at indretningen er med til at give medarbejderne et godt arbejds-miljø. Vi mener, at vi med fordelingen af boligens kvadratmeter og det fleksible inventar i badeværelset har fået en fremtidssikret løsning. Indretningen er arbejdsbesparende, hvilket er vigtigt, da vi kan forudse vanskeligheder med at rekruttere personale. Derfor er bade-værelserne også forberedt til nye teknologiske løsninger, siger forstander Kim Andersen, Nymosehave.

Udfordringen

Badeværelset skal dække behovet hos flere grupper: de plejekrævende beboere, de selvhjulpne og personalet.

At vask, bruser og toilet placeres mest optimalt for bruger og personale. Rummet skal fremstå så rent og ryddeligt som muligt, så personalet kan arbejde uden pladsmæssige begrænsninger.

Løsningen

En funktionsmæssig løsning med stor fleksibilitet. Badeværelserne er indrettet sådan, at inventaret er tilpasset brugeren og med god plads til eventuelle hjælpere.

Vask og armstøtter ved toilet kan justeres både horisontalt og vertikalt, uden brug af værktøj. Bruserholderen kan bruges som støttegreb. Kurve er ophængt på skinner og kan nemt flyttes.

Effekten

Giver mulighed for at arbejde med rummets størrelse og tilpasse indretningen til forskellige pleje-situationer.

Både beboere, pårørende og personale er glade for indretningen af bade-værelserne, der er befordrende for de selvhjulpne beboere og for en professionel plejeindsats.